Vi er tættere på en atomkrig end nogensinde

Poul Eck Sørensen, formand for Esbjerg Fredsbevægelse og kontakt person i Enhedslisten Esbjerg har skrevet følgende læserbrev til Jydske Vestkysten

Jeg kan godt forstå det, hvis du tænker. Det er for langt ude. Men prøv at læse artiklen fra New York Times d. 16/1 – 2018: ”Pentagon Suggests Countering Devastating Cyberattacks With Nuclear Arms.”
Her beskrives hvordan Pentagon, hvis USA bliver udsat for et voldsomt cyberangreb, foreslår, at man må kunne straffe med atomvåben.
Man har ikke beviser på et cyberangreb fra Rusland, men det nævnes så tit, at  det efterhånden er blevet en sandhed alligevel.
Tanken om en begrænset atomkrig mod Rusland var jo årsagen til at præsident George W. Bush i 2001 opsagde den såkaldte ABM-traktat fra 1972, traktaten for anti-ballistiske missiler. Herefter har USA placeret anti-missilsystemer rundt om Rusland, da man i USA tror, at man på den måde kan ramme Rusland med atomvåben uden selv at blive ramt af dem. Siden opsigelsen af ABM-traktaten har USA bygget sin atomdoktrin på NUTS, Nuclear Use Theory.
Våbenindustrien og private hærenheder skal tjene penge og de er ligeglade med menneskeliv, blot de kan sælge flest mulige våben og det kræver bestikkelse og krig (kilde f.eks. filmen: The Shadow World http://filmcentralen.dk/alle/film/shadow-world-bag-om-den-internationale-vabenhandel#), så derfor nedsættes tærsklen for, hvornår en krig / atomkrig kan startes.

Klik her for at se det i JV Læserbrev af Poul Eck Sørensen