Nu kan du stille forslag til byrådet

På byrådsmødet den 5. februar 2018 stillede Enhedslistens Sarah Nørris forslag om, at det skulle være muligt for borgerne at stille forslag til byrådet. Forslaget blev i første omgang enstemmigt sendt til videre behandling og den 4. juni 2018 blev det endeligt besluttet at borgerne i Esbjerg Kommune skulle have mulighed for at stille forslag til byrådet.

Nu er den tekniske løsning klar! Det bliver SÅ godt.

Desværre var der flertal for, at der skulle være 2000 underskrifter før et forslag kommer videre til byrådsbehandling. Vi havde gerne set dette tal meget lavere. Til gengæld er aldersgrænsen 15 år.

Hvis du ikke allerede har en god idé – så læg hovedet i blød.

Du kan læse mere om hvordan du gør her: http://www.esbjergkommune.dk/politik/borgerforslag.aspx