Lad olien blive i undergrunden

Klimarådet anbefaler i en ny rapport, at fremtidige udbudsrunder om at udvinde olie og gas i Nordsøen frem til 2055 aflyses. Det giver rigtig god mening.

Esbjergs borgmestre og Venstres byrådsmedlemmer kalder rapporten for symbolpolitik, og mener at olieudvindingen bare flyttes til et andet sted i verden, hvis vi fra 2050 stopper med boringer i Danmark.

Men pointen er jo netop at vi slet ikke skal bruge olien. Fosile brændstoffer er ikke fremtidens produkt. Det er derimod de grønne energiformer, som kan starte et nyt og større eventyr med massser af arbejdspladser, også i Esbjerg.

Danmarks nye klimalov er ambitiøs med forpligtende mål for CO2-udledningen, hvor vi skal være 100% klimaneutrale i 2050. Så fosile brændstoffer skal selvfølgelig helt være udfaset til den tid. Det har også Venstre stemt for i Folketinget.

Man kan godt se, at olieselskaberne bidrager pænt til Venstres partikasse, og at de selvfølgelig skal have noget for deres penge.


Læserbrev af Sarah Nørris, byrådsmedlem for Enhedslisten i Esbjerg.