De kommer om Natten Offentligt møde om Palæstina!

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 28.11-2018
17:00 - 20:00

Sted
Fritidshuset Kirkegade


På størstedelen af Vestbredden lever det palæstinensiske folk under israelsk militær lovgivning og overvågning og dermed med den angst og usikkerhed de soldater bevæbnede med maskinpistoler, revolvere og gaspatroner spreder om sig. Ikke mindst i form af natlige besøg hvor soldater bryder ind i huse og soveværelser for at tage voksne, unge og børn til fange.
29. nov. er Den internationale FN- dag for Solidaritet med det Palæstinensiske Folk. I den anledning har Enhedslisten inviteret Gerard Horton og Salwa Duaibis fra organisationen Military Court Watch til Danmark.
Det er lykkedes at få dem til Esbjerg 28. november hvor de vil fortælle om deres arbejde på et offentligt møde i Fritidshuset, Kirkegade fra 17.00 til 19.00 hvor der også vil være tilbud om at deltage i en fælles middag.
Military Court Watch består af 12 personer, de fleste jurister. De undersøger og analyserer forholdene omkring arrestationer af børn og unge og dokumenterer hvor der tale om brud på menneskerettigheder, internationale love og regler – og på det israelske militærs egen lovgivning.
Det er barske historier de kan fortælle, bl.a. om arrestationer hvor de hiver børn helt ned til 12 år ud af deres senge, binder plasticstrips om deres arme og giver dem bind for øjnene og fører dem væk uden at forældrene får at vide hvorhen. I de efterfølgende forhør bliver børnene truet med at det vil gå ud over familien hvis de ikke indrømmer at de fx har kastet sten mod soldater, og at de risikerer 6 måneders fængsel hvis de hævder at de er uskyldige. – Sidste år kunne de dokumentere 1400 natlige anholdelser.
De kan også fortælle om de alvorlige psykiske følger for børnene og deres forældre- og for de unge israelske soldater der bliver overrumplede over brutaliteten de er tvunget til at del i. Nogle af soldaterne vænner sig til det, andre soldater går efter aftjent værnepligt ind i den israelske organisation ”Breaking the Silence” som Miltary Court Watch samarbejder med. Som navnet siger, går også deres arbejde ud på at udbrede viden om hvordan det palæstinensiske folk lever med det israelske militærs daglige undertrykkelse og overgreb.
Vi vil også gerne være med til at bryde tavsheden, og vi håber at rigtig mange esbjergensere vil tage imod tilbuddet om at få mere at vide om hvad der sker i Palæstina. Der vil selvfølgelig blive mulighed for at stille spørgsmål til vores oplægsholdere.