Første byrådsmøde i Esbjerg var historisk

Af Sarah Nørris

Byrådsmødet mandag 15 januar var historisk!

For det første var det første “rigtige” byrådsmøde for det nyvalgte byråd, hvilket jo betyder at en del af deltagerne havde deres debut som kommunalpolitiker. Samtidig var der flere af de nye som også skulle tale i byrådssalen for første gang – nogle endda med kasketten som udvalgsformand.

Det i sig selv mener jeg er værd at dække for JydskeVestkysten.

Jeg har boet 9½ år i Esbjerg og jeg kan ikke mindes det nogensinde før er sket, at Venstre har stået helt alene i en afstemning. De plejer at få følgeskab af de øvrige borgerlige partier. Om dette varsler nye tider i det nye byråd er svært at sige. Men det havde været på sin plads om “vores” lokalavis med sloganet “sammen om det lokale” valgte at dække denne historie også.

Er jeg den eneste der mener at det er en underlig prioritering?