Torsdag den 3. oktober var der førstebehandling af budgettet i Esbjerg Kommune. Det er næppe gået nogens næse forbi, at der mangler penge. Den ensidige fokusering på økonomi lader vi andre om. Hvis vi vil udvikle vores kommune er én af løsningerne, at turde satse og dermed prioritere kulturlivet.
Derfor handlede byrådsmedlem Sarah Nørris tale ved førstebehandlingen om netop dette. Læs den her:
“Vi starter altid byrådsmøderne med en sang – det syntes jeg egentlig er en dejlig tradition. Det giver visse udfordringer en gang imellem og lyder nok ikke altid lige godt. Og i hvert fald ikke smukt. Men det gør intet i min verden. Sang og musik kan noget helt unikt. Det kan binde mennesker sammen – få én til at føle sig som en del af et fællesskab. Ung eller gammel, fodboldspiller eller spydkaster, landmand eller sygeplejerske. Det er lige meget. Når vi synger sammen er vi alle lige.
Dén følelse af samhørighed og fællesskab betyder uendeligt meget for os alle hver især. Dét at være en del af noget som vi aldrig ville kunne have gjort helt selv. Dét kan kunsten og kulturen! Samtidig er der ikke noget der er mere rigtigt end andet. Kunst kan være pænt. Det kan være ligegyldigt eller for prangende. Det kan være sjovt eller kliché. Kunst kan også være provokerende – både i sit udtryk men så sandelig også i sit indhold. Det kommer an på øjnene der ser og hvilke følelser det vækker i lige netop dig.
Men kunsten og kulturen kan også noget andet. Den kan lære os at tænke ud af boksen som det hedder på nydansk. Den kan lære os at reflektere og den kan lære os at stræbe efter at blive bedre. Præcis de egenskaber som vi så brændende ønsker, at alle børn i kommunen kommer til at besidde så de klarer sig godt i deres liv. Præcis de egenskaber som er eftertragtede på det danske og internationale arbejdsmarked. Præcis de egenskaber der gør en god iværksætter.
Tilbage til det med sangen. Jeg var så heldig, at det var min tur til at vælge sang før byrådsmødet. Valget faldt på en sang som vi har sunget herinde før også dengang var det mig der valgte den. Ikke fordi jeg havde nogle illusioner om at det ville lyde hamrende godt af den grund, men fordi jeg synes det er en dejlig, livsbekræftende sang. Nogle mener teksten er selvfed og frelst. Andre mener den er smuk. Jeg mener den siger noget om dét at være en del af et fællesskab. Hvor vigtigt det er, at sætte sig selv til side og lade andre komme frem. Verden bliver ikke et bedre sted af, at du hævder dig selv over andre. I de fire første omkvæd synges ”lad dem lege i livstræets krone…” og til slut synger vi ”lad os lege i livstræets krone …” Der opfordres altså til, at vi er sammen om udfordringerne og ikke lade nogen står alene uden varme, kærlighed og kys.
Præcis dén opfordring vil jeg derfor på Enhedslistens vegne gerne viderebringe til budgetforhandlingerne. Udfordringer er der nemlig nok af. Men i Enhedslisten tror vi på, at det er muligt at gøre livet lidt varmere og lidt mere fyldt med kærlighed for alle kommunens borgere hvis vi tør satse lidt mere på kulturen. Fordi kulturen ikke kun giver fede oplevelser men er med til at danne og uddanne mennesker.
Så med håbet om, at budgetforhandlingerne bliver fulde af kærlighed og varme, takker jeg for ordet for denne gang.”
