Eventyret om de to regnbuer og kommunens budget

Ét af årets højdepunkter for en kommunalpolitiker er debatten om kommunens budget ved 2. behandlingen. Alle ordførerne lægger sig i selen for, at talerne ikke skal blive alt for kedelige. I år havde Enhedslistens Sarah Nørris derfor valgt at skrive et lille eventyr som du kan læse herunder.

Længere ned kan du læse de korte taler om de af punkterne i vores alternative budget som Sarah fremførte. Vi havde på god socialistisk vis, delt fremførelsen af de enkelte punkter i vores alternative budget mellem SF og Enhedslisten.

I stedet for at læse talerne kan du se og høre dem og hele debatten her – videoen kommer i løbet af tirsdag den 5. november: https://video.esbjergkommune.dk/2019-

 

Budgettale ved 2. behandling:

En af mine kammerater gik en tur i Ribe forleden med sin lille Ribehund. I øvrigt en hunderace jeg aldrig havde hørt om før jeg flyttede til Esbjerg. Nå men min kammerat her går sig altså en tur rundt i skønne Ribe. Det er ud på eftermiddagen og en dejlig efterårsdag. Næsten ingen vind og klart vejr. Der er ikke så mange andre ude at gå på dette tidspunkt så han går stille og roligt i sin egen verden og funderer over livet og kikker på de gamle, skæve, charmerende huse. Han løfter blikket for at nyde den blå himmel og får øje på en regnbue. Inden han rigtig når at tænke får han øje på endnu en regnbue. Der er jo som regel to regnbuer – det er bare ikke altid vi kan se dem. Men her den anden dag kunne min kammerat. Og de var faktisk enormt tydelige begge regnbuer. Gad vide hvor stor skatten er med hele to regnbuer, funderer han og begynder instinktivt at gå mod regnbuerne. Han ved jo godt, at det ikke passer men det var dejligt vejr så han fortsatte sin gåtur forbi domkirken ud mod slotsbanken. Da han kommer forbi de sidste huse på Erik Menveds vej er det helt tydeligt, at begge regnbuer udspringer fra Slotsbanken. Så tydeligt som det nu kan være, for han tror altså ikke på at han ser rigtigt. Han sætter farten lidt op og ærgrer sig over at han ikke tog nogle bedre sko på, slidte gummisåler og fugtigt græs er en dårlig kombinationen. Men hunden synes det var alletiders ide at gå op på Slotsbanken, så han fortsatte. Der er ikke et øje i sigte men alligevel kan han høre stemmer. Han kan ikke helt høre hvad der bliver sagt, men det er ivrige stemmer. Nu kan han se, at der hvor regnbuerne rammer græsset på Slotsbanken, er der nogen der har gravet et hul. Ej helt ærligt, udbryder han vredt – man må jo ikke grave her. Nu sætter han for alvor farten op for disse personer skal godt nok have læst og påskrevet. Helt fremme ved foden af regnbuerne er der rigtigt nok et hul. Der er sådan en slags diset lys nede i hullet og han hører helt tydelige stemmer nu. To kvinder. Han synes faktisk han kender stemmerne men inden han når videre i tankerækken kalder den ene inde fra diset. Hey Thomas, kom bare ind! Fuldstændig paralyseret træder Thomas ind i det disede lys. Det er sådan et udefinerbart rum, han kan ikke se væggene, men det virker småt uden at være klaustrofobisk. Hvor har du gjort af hunden, spørger den ene kvinde. Thomas ryster på hovedet for lisom at få hjernen til at fungere. Nu ser han de to kvinder tydeligt. Det er sgu da Sarah og Diana. Hvad fa’en laver i her? Udbryder han. Dem af jer der kender Thomas ved, at han ikke bander ret meget. Sarah og Diana begynder at forklare noget med grundskyld og dækningsafgift. Thomas tænker at det må være navnene på de to regnbuer. Ellers giver det ikke rigtig mening. Nu han tænker over det, er der faktisk ikke noget der giver mening. Men inden han når at spørge kommer endnu en kvinde til. Han hører hende komme gående tættere og tættere på men han kan ikke se hende endnu. Kun fornemme at hun er på vej.

Og her har jeg lovet Thomas at sige, at han altså ikke drømmer om andre kvinder end sin hustru, så det er den rene skinbarlige sandhed jeg fortæller.

Den tredje kvinde er nu nået frem til rummet. Hun kommer hen og hilser pænt på Thomas med et lille kram. Han bliver helt befippet indtil det går op for ham, at det er May-Britt. Hun slår sig ned på en stol ikke så langt fra Diana og Sarah og mumler noget om brandbeskatning af erhvervslivet og økonomisk ansvarlighed. Thomas fatter ikke en lyd, han er sikker på at May-Britt har misforstået et eller andet.

De tre kvinder sidder med hver deres Ipad og pæne lakerede negle. Thomas kan altså ikke hitte hoved og hale i det hele. Hvem har gravet hullet? For det kan jo ikke være dem – de er helt pæne og rene. Men samtidig ligner det egentlig heller ikke et hul. Det er meget forvirrende men ikke egentlig utrygt. Diana og Sarah drikker kaffe, de gør de virkelig meget efter Thomas mening. Han undrer sig over de ikke har budt ham en kop. Det er faktisk ikke pænt gjort. De plejer ellers være så hensynsfulde. Inden han når at spørge til kaffen hører han at der er flere på vej. Denne gang en mindre gruppe. De er lidt ophidsede kan han høre. Det er ikke fordi de skændes men nærmere bekræfter hinanden i, at de har ret og nogle andre uret. Han kan genkende flere af stemmerne men ikke helt sætte ansigt på. Thomas er meget spændt på hvem det kan være. Nu kommer de frem, de står helt ude i kanten af rummet. Rummet er stadig meget udefinerbart men det virker faktisk større nu. Man kan stadig ikke se væggene blot fornemme at de er der bag disen. Der ude i kanten står Ninni, Ulla, Rasmus og Hans Erik Møller. De er godt tossede. Specielt Rasmus. Han gestikulerer voldsomt men det virker egentlig ikke som om han behøver at overbevise de tre andre. Han er vist bare frustreret. Nu kan Thomas høre flere skridt fra samme retning som de vrede socialdemokrater kom fra. Næsten løbende skridt og ud af diset dukker først John så Søren og dernæst Karen op. Åh den søde Karen sukker Thomas, hende kan jeg sgu godt lide. Og hun er altid så pænt klædt. Nu går det op for Thomas at der er ikke mindre end seks kvinder tilstede hvilket jo helt klart må betyde, at det på ingen måde kan være en drøm. Jeg drømmer ikke om andre kvinder end min hustru konstaterer han. Muligvis kommer han til at sige det højt, for nu stirrer de alle ti på ham. Men kun et splitsekund. Så genoptager den socialdemokratiske gruppe deres debat. Thomas kan kun høre brudstykker af deres diskussion. Noget med, at det var blevet meget værre hvis et eller andet, og noget med for børnenes skyld. Thomas synes egentlig at det lyder som om de er enige om det meste men alligevel er de uvenner. Thomas vil gå over til dem for at blive klogere på uenigheden men han når kun ind i midten af rummet så kommer der flere folk. De kommer fra en helt anden retning end der hvor socialdemokraterne kom fra. Der er åbenbart flere veje ind i rummet. Thomas står midt i det hele og funderer over hvad det egentlig er der foregår, da borgmesteren træder ind efterfulgt af Henrik Vallø, Jakob Lose og Olfert. Og bag dem kommer yderligere en flok der småsnakker. Borgmesteren hilser høfligt på Thomas og giver hånd. Han er sgu egentlig okay, ham Jesper tænker Thomas. Når det nu ikke kunne være anderledes ved valget. Men han ser altså ikke helt glad, ham Jesper. Gad vide hvad der er galt. Thomas kikker på de øvrige af de nyligt ankomne. De ser heller ikke for muntre ud. Nu er Thomas ved at sprænge af spænding. Den store gruppe af borgerlige står og småsnakker i mindre grupper inden de sætter sig. Den eneste der står op ud over Thomas selv, er borgmesteren. Han kikker på Thomas men siger ikke noget. Nu kikker alle på Thomas som faktisk begynder at føle sig ilde til mode. Alle sidder med hver deres Ipad ved sådan et langt bord i en oval form. Det går op for Thomas at det faktisk ikke er ham de kikker på, men på borgmesteren som er begyndt at tale om kommunens fremtid og de dystre økonomiske usikkerheder. Om hvor vigtigt det er, at sætte tæring efter næring og udvise rettidig omhu. Thomas synes han har hørt det hele før og kan ikke forstå hvorfor det kun er Diana og Sarah der vil bruge guldet fra regnbuerne med navnene grundskyld og dækningsafgift. I øvrigt nogle lidt underlige navne synes Thomas, men hvis guldet kan hjælpe kommunen er Thomas sådan set ligeglad med hvad de hedder. Bare det er det rigtige at gøre. Og det er han helt overbevist om at det er. Borgmesteren taler stadig. Det begynder faktisk at blive lidt trivielt det her og Thomas er også begyndt at småfryse. Hans sko var blevet våde af at gå over græsset på slotsbanken. Nu har Ribehunden fundet hen til hullet forenden af regnbuerne men den tør ikke komme ind. Den står udenfor og piber. Herre gud det stakkels kræ udbryder Thomas og skynder sig ud til den og sammen går de hjemad. Det er også blevet mørkt nu og det skal gøre godt med en kop varm kaffe.

 

Genopretning af budget på voksenområdet:

Det er mig en gåde hvordan forligspartierne kan få sig selv til at bede Social & Arbejdsmarkedsudvalget om, at ”gennemføre besparelser og optimeringsmuligheder for at bringe balance i tallene” som det hedder i forligsteksten. I sidste års budget vedtog vi i enighed, at der skulle findes besparelser i alle afkroge af kommunen og altså også indenfor Social & Arbejdsmarkedsudvalgets område. Administrationen har knoklet med at finde forslag til disse besparelser og vi har i udvalget diskuteret stolpe op og stole ned. I slutningen af maj måned havde vi en sag på dagsorden der skulle frembringe de besluttede besparelser.  Det blev pure afvist af et enigt udvalg og sagen blev sendt i Økonomiudvalget. Ej det er faktisk løgn. Der var enkelte små dele vi kunne leve med. Men de store besparelser var der ingen der ville røre ved. I juni er sagen så i Økonomiudvalget. Her beslutter man, at oversende hele molevitten til budgetforhandlingerne. Nu har de samme forslag til besparelser været igennem budgetforhandlingerne og nu vil forligspartierne altså endnu en gang sende aben videre til Social & Arbejdsmarkedsudvalget. Eller tilbage er det vel i virkeligheden. Hvordan i himlens navn forestiller i jer, at Social & Arbejdsmarkedsudvalget her et halvt år efter nu lige pludselig er med på at gennemføre disse besparelser? Og jeg minder lige om, at det er besparelser på de absolut, aller, aller svageste borgerne i vores kommune. Hvordan forestiller i jer, at Social & Arbejdsmarkedsudvalget skal udmønte disse besparelser? I har jo været så ”snedige” også at skrive i forligsteksten at, ”besparelserne gennemføres indenfor rammerne af de forslag, der er angivet i den udarbejdede handleplan for genopretning af økonomien”… det er altså ikke kun aben i sender videre, men også abens lort. Tusind tak. Men helt seriøst, når ikke hverken Social & Arbejdsmarkedsudvalget eller Økonomiudvalget har effektueret besparelserne allerede, er det jo fordi de er virkelig grimme. Det eneste rigtige at gøre er derfor at tilføre området de midler der skal til, for at det balancerer som Enhedslisten og SF gør her. At det så samtidig er den nemmeste løsning er jo bare bonus. I kommer i hvert fald ikke til at opleve mig tage del i udmøntningen af disse besparelser. Og når jeg kikker på sammensætningen af udvalget har jeg svært ved at se at der lige pludselig skulle være opstået et flertal for disse forslag. Nu foregriber jeg naturligvis begivenhederne en smule, men hvis ikke det er rettidig omhu allerede nu at advare jer om, at dette er noget af det dummeste i nogensinde har besluttet, ja så ved jeg ikke hvad der er rettidig omhu.

 

Oplevelsespakker Din Egn, Transport:

Byrådet har besluttet, at alle kommunens børn skal opleve og lære om vores egn så børnene blive gode ambassadører for vores område. Oplevelsespakkerne er tænkt som alment dannende og identitetsskabende men selvfølgelig også med et håb om, at børnene senere i livet vælger at bosætte sig i vores område fordi her er mega fedt og spændende. Kommunens daginstitutioner og skoler er enormt pressede på deres økonomi – det ved alle. Så hvis disse oplevelsespakker skal have den virkning vi ønsker og ungerne ikke må nøjes med det der lige  er i nærheden af deres institution, ja så bliver vi simpelthen nød til at sætte penge af til transport. Jeg tror faktisk ikke der er nogen af jer herinde der er uenige i dette, i kunne bare ikke lige finde pengene i budgetforliget til det. Men det kan Enhedslisten og SF.

 

Dækningsafgift:

Genindførelse af dækningsafgiften har jo været Enhedslistens kæphest i alle de år vi har siddet i Esbjerg Byråd. Heldigvis står vi ikke alene med ønsket. Og op til disse budgetforhandlinger hørte vi at selv socialdemokraterne var mere end almindeligt lydhøre for ideen. Det gav jo et vist håb. Håbet brast dog, men bare rolig – vi stiller forslaget igen til næste år.

Og det gør vi fordi vi sammen med SF mener det er det eneste rigtige at gøre. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at virksomhederne kan tillade sig at forlange ordentlige veje så deres varer og personale kan komme rundt i kommunen, uden de vil bidrage til den fælles kasse der betaler for alt dette. Det kan ikke være rigtigt, at virksomhederne kan tillade sig at forlange korte sagsbehandlingstider i den kommunale administration hvad enten det drejer sig om byggetilladelser, miljøgodkendelser eller affaldshåndtering, uden de vil bidrage til den fælles kasse der betaler for alt dette. Det kan ikke være rigtigt, at virksomhederne kan tillade sig at forlange, at kommunen hjælper med at finde og efteruddanne kvalificeret arbejdskraft, uden de vil bidrage til den fælles kasse der betaler for alt dette.

For ikke så lang tid siden var der hasteindkaldt til et stormøde med fokus på uddannelse af unge og tiltrækning af både uddannelser og unge til vore kommune. Det er enormt positivt at så mange virksomheder bakker op om denne indsats. Og undervejs i mødet fornemmede jeg da også en begyndende villighed til, at virksomhederne må være med til at betale for sådan en fokuseret indsats. Men hør nu her, kære virksomheder og jer i denne side af byrådssalen. Med en mindre genindførelse af dækningsafgiften har vi pengene til også sådan en indsats. Det bliver så ikke i denne omgang, men bare rolig – vi står klar med forslaget så snart i andre er blevet modne til at acceptere det.

 

Kulturelt klippekort:

Dem har jer der stadig har lidt hjerneaktivitet tilbage – det har været en lang dag, vil kunne huske min tale ved 1. behandlingen af budgettet. Her talte jeg om fornuften i at turde satse på kulturen. Det her forslag handler egentlig ikke om kultur i sig selv, men om at så mange som muligt har muligheden for at få kulturelle oplevelser. For kulturelle oplevelser er dannende, uddannende og identitetsskabende. Vi ønsker derfor, at det aldrig må være familiens manglende økonomiske formåen der begrænser børn og unges muligheder for at blive rigere på erfaringer. Med det her forslag der altså kun koster 2,5 mio. kr. årligt kan vi sørge for, at 6920 borgere kan få kulturelle oplevelser. Det er altså i gennemsnit ca. 360 kr. per borger om året. 360 kr. for at hver af de knap 7000 borgerne inddrages i fællesskabet og børnene får sig nogle oplevelser de kan fortælle om i skolen. 360 kr. for at vække interessen hos nogen der måske er ved at miste modet. Helt ærligt – det er sgu billigt!