Centralisering af magten giver demokratisk underskud

På byrådsmøde mandag den 20 august 2018 blev det besluttet, at klager over Bevillingsnævnets afgørelser fremover skal afgøres i Økonomiudvalget og som hidtil i byrådet.

Dette er Enhedlisten imod. Læs her hvorfor:

Der er i sagsfremstillingen listet fem punkter op med argumenter for, at denne flytning af kompetence er en god idé.

Det første punkt argumenterer for, at sagsbehandlingen kan gå lidt hurtigere da der jo er møde i økonomiudvalget hver uge. Dét argument giver trods alt lidt mening. Men der er jo som udgangspunkt byrådsmøde hver anden uge, så jeg synes nu ikke at det er dét der gør, at sagsbehandlingstiderne bliver lange.

De øvrige fire punkter er for mig at se, temmelig søgte. At økonomiudvalget skulle blive mere specialiserede har jeg enormt svært ved at forstå. Vi har de 4,5 år jeg har siddet i byrådet haft 4 klager over bevillingsnævnets afgørelser. De to før sommerferien – der i øvrigt var stort set enslydende, én i oktober 2016 og én i december 2014. Det gør jo ingen til ekspert uanset hvad mødet du sidder til, så end hedder.

At økonomiudvalgsmøderne så er lukkede møder, gør at der kan indhentes bistand til opklaring og forståelse af sagernes kompleksitet – sådan er det jo allerede i dag. Og behandlingen på et byrådsmøde foregår jo også for lukkede døre. Argumentet om at sagerne er komplicerede og omfattende kan jeg kun læse sådan, at nogle altså mener, at dem der sidder i økonomiudvalget per definition er klogere og skarpere end os andre.

Men altså ikke så kloge og skarpe at de ved kraft af deres egen argumentation, kan forklare sagernes indhold for sådan en som mig.

Det sidste argument om Databeskyttelsesforordningen er det rene pjat – klager over bevillingsnævnets afgørelser behandles altid som lukkede punkter hvilket jo også indebærer, at os byrådsmedlemmer – uanset titel og udvalg – har tavshedspligt. Uagtet at der i maj måned trådte nye og skærpede regler om persondatasikkerhed i kraft.

Så altså: dette forslag er en indskrænkning af demokratiet som ingen reel ændring  giver i sagsbehandlingen. Med mindre man selvfølgelig forventer en sand eksplosion af klager over bevillingsnævnets afgørelser. Og det har jeg ikke hørt nogen sige.